Påskecamp

Er du 12-14 år kan du komme på påskecamp på Ingstrup Efterskole fra tirsdag til onsdag lige før påske.

Har du lyst til et døgn
  • med musik, dans, action, håndbold eller fodbold?
  • masser af samvær og hygge?

så kom og vær med. Mød nogle nye mennesker og få nogle sjove og uforglemmelige oplevelser.

Vores elever står klar til at modtage dig, og sammen får I mulighed for at fordybe Jer i netop det, du synes er sjovt.

Tag gerne nogle venner med.

Det koster ingenting.

Nærmere følger, når vi nærmer os.


Fodboldlejr for U-15 piger

Vi byder på en spændende fodboldweekend for U-15 pigehold fra fredag eftermiddag til søndag middag. Arrangementet løber sædvanligvis af stablen i marts måned.

Der bliver en weekend med

  • Fodboldtræning
  • Restitutionstræning
  • Mulighed for udfordring på skolens klatretårn
  • Fitness center
  • Team øvelser
  • 11 mands turnering
  • Spil i hallen
  • og sidst, men ikke mindst, hygge, film, bordtennis, pool m.m.

Alt det praktiske er der sørget for. I skal blot møde op.

  • Al bespisning varetages af skolens køkken, og programmet er fastlagt.
  • Prisen incl. alt er cirka kr. 250,- pr. person. 

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger på tlf. 98 883443 eller kontor@ingstrupefterskole.dk