Ingstrup Musikefterskole.  Elsker du musik...

Ingstrup musikefterskoles musiklinie er for dig, der brænder for
musik. Den er for dig, der gerne vil fordybe dig og blive bedre
til dit instrument eller til at synge, og i processen lære om
andre instrumenter, instrumentteori, hørelære, generel
musik-teori og -historie.
 
På Ingstrup musikefterskole er du velkommen, uanset om
du lige er begyndt at spille dit instrument, er øvet eller først
lige skal til at interessere dig for musikken.

 

Samspil og sangskrivning

Undervisningen på Ingstrup musikefterskoles musiklinie
centrerer sig om sammenspilsgrupper: I disse får du lov
til at udforske dit instrument og får udvidet din forståelse
og dine evner, uanset om du er sanger eller instrumentalist.
Du selvfølgelig kommer til at spille og synge forskellige
stilarter i sammenspil-timerne, men også til at skrive dit
eget materiale og indspille det i vores studie.
Du kommer til at optræde på og uden for skolen, til
arrangementer med andre musikefterskoler, musicaluge
og lignende. Bla. deltager vi på Aftrykfestivalen,
og i udtagelsen til Bandbattle i Aalborg. 
Som en naturlig del af dette, bliver du også løbende
undervist i relevant musik  og sangskrivningsteori og teknikker. 

Vi er meget glade for at kunne præsentere Sofie Trolde som gæstelærer.

Sofie er en moderne dansk artist, der spænder vidt som performer, musiker, sangskriver og vokalist

Læs mere om Sofie her.

 

Musikhuset

Ingstrup musikefterskole har et yderst veludstyret musikhus
bestående af to klaverlokaler, et guitarlokale et sammenspils-rum 
med kig til lydstudiet, et teorilokale og en koncertsal på 300m2,
hvor du må optræde for skolen lige så tosset du har lyst til.
På Ingstrup Musikefterskole har du mulighed for at øve
dig og spille med andre, hver dag - hele året.
I lydstudiet har du mulighed for at indspille dine sange, mixe
og lave en master, som du kan lægge på Soundcloud –
facebook eller din telefon.
Så kan du og dine kammerater gå og lytte til dit seneste hit.
Du vil også kunne lave musikvideoer til youtube.
 
 

 

Musiklinien er både for dig, der absolut intet ved om noget som
helst,men bare gerne vil spille og synge, såvel som dig,
der gerne vil videre med musikken og evt. ind på MGK
eller senere konservatoriet.