Søndag d. 13. august - En stor dag.
148 elever mødte forventningsfulde ind til et år på efterskole.
Efter at forældrene var taget hjem, blev bagagen pakket ud på værelserne, man mødtes i kontaktgrupperne, og det første aftensmåltid blev serveret.
I den første uge er der planlagt forskellige ryste-sammen-aktiviteter. Der er IE-marchen med samarbejdsøvelser rundt i det skønne landskab. Der er IE-dåb - bare en badetur og der er Stormesterløb med kartoffeltårn, kosteleg, badeboldræs og andre lignende seriøse discipliner
Alt i alt skal vi lære hinanden at kende, lære at samarbejde og lære at indgå i et efterskole-fællesskab. - og det tegner rigtigt godt.





