Ikon for dans

Dance

Når du har lyst til at danse!

På Ingstrup Efterskole er dans en holdsport, men også med fokus på personlig udvikling og din danseteknik. Dans skal være sjovt og du vil opleve glæden ved at udvikle dig gennem dansen

Vi tilbyder en danselinje med træning tre-fire gange om ugen og med mange former for dans og bevægelse, bl.a. hiphop og showdance. Med en bred vifte af dansestilarter er der stor mulighed for at ramme netop den stilart, som du brænder for.  

Dance på Ingstrup Efterskole

 

 

 Musik og Dance show 23/24

Opvisninger og workshops

Som danseefterskole optræder vi med de shows og koreografier, der arbejdes med i den daglige undervisning. Det er både internt i huset vi optræder til fx bedsteforældredag, men også ud af huset fx på andre skoler eller til arrangementer i det Nordjyske, hvor vi kan få lov, at vise hvad vi arbejder med.  

Vi har årlige workshops, og gerne sammen med andre efterskoler, og som en del af linjen kommer du til at stifte bekendtskab med at være instruktør i dans og i den sammenhæng arbejde med sekvenser og principper i musikken og lære noget om undervisning og formidling af dans. Jeres instruktørevner bliver bl.a. sat i spil, når I skal være med til at få resten af årgangen til at lave et fælles IE-danseshow.

Sidst på året er der et større show I skal træne til og optræde med, sammen med skolens musiklinje – her skal der danses til live-musik!

Dansere optræder på scenen
Danseelever poserer sammen

Faciliteter

Du vil bruge mange timer i skolens dansestudie. Hallen skaber rammen om det fælles Musik- og danceshow, og vores store fitness lokale kan være med til, at du holder dig i god form som danser.  

Læs mere om faciliteterne

 

”Du skal vælge danselinjen på Ingstrup Efterskole, fordi vi har et mega godt sammenhold, og det havde vi fra dag 1. I år har vi rigtigt mange, der ikke har danset før, og det er intet problem for dem at følge med. Jeg blev overrasket over hvor hurtigt, vi blev tætte her på efterskole”.

 

Mathilde, Dancelinjen årg. 20/21

Danseelever træner i dansesalen
Dansere i blåt lys på scenen
Danser i hvid kjole
Danseforestilling med mange dansere på scenen
Dansere optræder på en scene i blåt lys
Dansere står på række i blåt lys
Piger danser på stranden

Professionel danselærer

Vi er stolte over at kunne præsentere Rikke Bruun-Mortensen som timelærer på Dance. Rikke er en erfaren, professionel og kreativ danser, koreograf og underviser. 

Læs mere om Rikke

Du kan kombinere to linjefag

Se mere her