IBO står for Innovations-Brobygnings-Opgave, og formålet med denne opgave er, at eleverne arbejder innovativt med et selvvalgt tema, der tager udgangspunkt i en virksomhed/institution.

Opgaven er en bæredygtig og praksisfaglig brobygningsmodel, der erstatter den traditionelle brobygning og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO). Det centrale i IBO er innovation, og samarbejdet mellem efterskoleelever, virksomheder og erhvervsskoler virker som åbning til nye faglige indsigter og forståelser. IBO-Modellen er nytænkende omkring brobygning, fordi:

  • Eleverne kommer i erhvervspraktik – eller det som vi kalder erhvervsbrobygning – altså dage, hvor de besøger erhverv og virksomheder i forbindelse med deres opgave, som kombineres med IBO-brobygning.
  • IBO-Brobygning er, når eleverne kommer i brobygning på ungdomsuddannelser, hvor de får sparring på deres medbragte ideer med bæredygtighed som et grundlæggende vilkår.

Eleverne skal ud i en virksomhed eller institution en dag, hvor de vises rundt, og hvor de har mulighed for at stille forberedte spørgsmål til en medarbejder. Eleverne skal på deres rundtur finde et problem, de gerne vil løse - her er det vigtigt at pointere, at det ikke virksomheden/institutionen, der kommer med problemet, men eleverne, der undrer sig over noget på deres rundtur. Der skal altså ikke findes arbejdsopgaver til eleverne, men de skal bare have mulighed for at komme rundt i virksomheden.

Projektet afsluttet med en messe i december måned.

397362841 837361471731807 6408281711151370098 N
397413874 837361618398459 1650116588904350690 N